Bæredygtighed og ledelse

Bæredygtighed peger på opmærksomt at erkende, anerkende og forstå hvordan vi relaterer med alt omkring os …og omsætte det til praksis.

FOR 8 ÅR SIDEN…

For 8 år siden besluttede jeg at skære voldsomt ned på mine udadrettede aktiviteter som konsulent for ledere og ledergrupper i virksomheder og organisationer.

Forud lå mange år, med et utal af spændende opgaver omkring forbedring og udvikling af såvel styring og ledelse. Bl.a. med stor vægt på at udvikle kompetencer, frem for at styre igennem regler, procedurer og bureaukrati.

I pausen blev der rum til at fordybe mig i “bevidst opmærksomhed”. Det kaldes også for “Meditation”, “Gom” eller “Zen..”

bæredygtighed

Abildgaard – et bæredygtigt sted

Jeg renoverede og ombyggede “Abildgaard” til at være et sted, hvor mennesker kan mødes i fælles opmærksom undersøgelse af: Hvad det vil sige at relatere bevidst, opmærksomt og anerkendende i mødet med hinanden?

Det er blevet til mange seminarer, kurser, og længerevarende forløb. Mange mennesker har deres jævnlige gang her på Abildgaard. De undersøger og skaber sig en praksis med bevidst opmærksomhed i krop, sind og bevægelse. Det er og har været ganske overvældende at iagttage, hvordan det er forandrende i forhold stort set alle områder af deres liv.

Den del vil jeg fortsætte med stor fornøjelse og taknemmelighed.

Da jeg for 25 år siden grundlagde TBI Aps var det med baggrund i en brændende interesse for bæredygtighed og ledelse. Den er ikke blevet mindre med årene.

Vi står nu overfor ganske voldsomme forandringer og paradigmeskift i verden. Det rejser store udfordringer for virksomheder overalt – ikke mindst i forhold til det “Mind-set”, der ledes efter.

At kunne dokumentere en ledelses-praksis, hvor “Bæredygtighed” er andet end ord, der skrives på hjemmesiden, bliver tiltagende nødvendigt.

Kunder og magtfulde interessenter ikke bare forventer men vil forlange, at der er konkret substans og handling bag – som kan dokumenteres. Vi har kun set begyndelsen!

Bæredygtighed

Bæredygtighed handler grundliggende ikke om at gøre noget for at tilfredsstille en række prioriterede interessenters behov med henblik på at få en særlig gevinst UD af det. Den vinkel på det vil de fleste udenfor-stående interessenter med det samme forkaste.

Bæredygtighed peger i stedet på bevidsthed:
Bevidst opmærksomt at erkende, anerkende og forstå hvordan vi relaterer med alt omkring os?

Vel at mærke på en sådan måde at antallet af muligheder for at bevare vores integritet (vores evne til at passe på os selv) vokser – ikke bare for os som enkeltpersoner, organisation eller virksomhed, men for alt levende der bevæges af vores handlen.

Bæredygtighed ændrer vores perception væk fra det ensidigt fokuserede til en stadig højere grad af opmærksomhed på det, som er.

En sådan opmærksomhed er det vigtigste grundlag for at øge sin evne til at bevæge sig kompetent og levedygtigt.

Kan du forbinde dig med denne bæredygtighed?

Tiden er nu til for mig igen at se mere “ud”. 
Hvis du/I kan genkende eller finder ovennævnte tilgang til “bæredygtighed” interessant, så tøv ikke med at kontakte mig. …

Jesper