For mange auditorer opleves audit opgaven som en øvelse i at ”bedømme” og ”vurdere” virksomhedens præstationer i forhold til det givne ledelsessystem.

De fleste bryder sig ikke om at blive bedømt af andre mennesker, med mindre at de kan være rimeligt sikre på, at bedømmelsen falder ud til ens egen fordel.

Hvor ofte støder vi i virksomhederne ikke på en ”ekspert-auditor” eller en ”mr. Direktiv”, som synes at finde sin berettigelse i at påpege hvilke bekendtgørelser eller regler der tilsyneladende ikke er overholdt, og efterfølgende efterlader ledere og medarbejdere med en følelse af utilstrækkelighed?

Hvis Audit skal skabe værdi og samtidig give tryghed for at ”der er styr på tingene”, skal vi ændre fokus væk fra kontrol, fejl, afvigelser, forbedringsforslag.

I stedet kan vi invitere medarbejdere og ledere til at udforske, ”hvad det er, der virker godt”, og med hvilken intention styringen finder sted?

Ved at betragte et ledelsessystem som en praksis der fungerer i kraft af kommunikation, (og ikke se det som dokumenter og dokumentation) kan vi, ved at invitere til ændringer i denne kommunikation fremme udvikling og værdi.